Fra Kurt E Larsens foredrag til Kirkecafé 31. januar 2024.

Den gudelige forsamlingsbevægelse i starten af 1800-tallet i Danmark begyndte lidt nord for Vejle. En ældre tjenestekarl, Peter Frandsen (Rytter) (1737-1810), samlede en lille gruppe mennesker til en opbyggelig forsamling på karlekammeret og fik i 1798 en bøde for at kritisere samtidens præster for deres rationalistiske lære. Indholdsmæssigt var gruppen luthersk-pietistisk og hentede sin åndelige næring i Luthers prædikener, pietistisk andagtslitteratur samt Brorsons og Kingos salmer. Netop disse gamle bøger blev et særligt kendetegn for denne vækkelse.

Navnet ”de stærke jyder” fik de tillagt udefra, fordi de satte sig imod den nye autoriserede salmebog og lærebog, som præsterne og biskoppen ville indføre på egnen. Balles salmebog, der var præget af oplysningstiden, nægtede de kategorisk at benytte og mødte fortsat op i kirken med Kingos salmebog. I flere kirker på egnen kom det til en regulær sangerkrig under gudstjenesten, fordi begge grupper søgte at overdøve hinanden med salmesang!

Balles nye lærebog i kristendom var ikke klar og luthersk nok for de stærke jyder. De vakte i Korning sogn nægtede derfor at lade deres børn undervise efter den og ville beholde Pontoppidans lærebog. Det førte til en retssag mod de vakte for deres forsamlinger og lydighedsnægtelse. Den varede fra 1811-1817 og endte med betydelige straffe til de vakte. Den lokale leder, smeden Hans Nielsen (1771-1842), blev i højesteret idømt et år i tugthus. Hans søn var over 20 år gammel, før han blev konfirmeret. Straffene fik ikke ”de stærke” til at opgive kampen. De søgte bl.a. audiens hos kongen. Konflikten bølgede frem og tilbage og løstes først, da myndighederne i 1839 gav forældrene lov til selv at tage ansvaret for deres børns religionsundervisning og bruge de gamle lærebøger. Hurtigt derefter fik de stærke jyder gang i otte skoler, og bevægelsen blev derved pioner inden for friskoleområdet i Danmark.

Bevægelsen kom derefter ind i et mere roligt leje. Bevægelsen blev noget defensiv og isoleret i frygt for forkert påvirkning fra verden og falsk lære, og man lagde stor vægt på at fremme den gamle tro i privatskolerne og familierne. Kirkegangen var på de stærke jyders egn blandt de allerhøjeste i landet.

Kirkehistorikeren Hal Koch skrev med rette: “Vækkelsen på Vejleegnen står som et varsel om den åndelige og menneskelige Frigørelse for Almuen og peger derved fremover”. Der er en klar linje fra de stærke jyders kampe til Grundlovens frihedsrettigheder. Ganske vist kæmpede de stærke jyder ikke for nogen politisk sag, men førte primært en åndelig kamp for deres egen og deres børns evige frelse. Politiske følger fik deres kamp alligevel. Fordi de følte en pligt til at trodse øvrigheden for evangeliets og troens skyld, bidrog de til at åbne andres øjne for almuens ret til frihed og selvbestemmelse. Kirkelig betydning fik de også ved deres årelange standhaftighed og ved at inspirere andre til også at kæmpe for gammel kristentro.

De stærke jyder var lokalt funderede og drev ikke mission uden for nærområdet. Da der begyndte at optræde omrejsende lægprædikanter andre steder i Danmark, brød de sig ikke om disse, men holdt sig til husandagterne, kirken og privatskolerne. Derfor blev de heller ikke nogen del af 1800-tallets store bevægelser, men blev derimod afgrænset til nogle få sogne. Først i 1966 gik Kingos salmebog endelig helt ud af brug i Øster Snede kirke som det sidste sted i landet. I løbet af 1900-tallet svandt også antallet af privatskoler ind. Fra i alt 13 privatskoler er der i 2018 kun én tilbage, Bøgballe Friskole, der i dag er en moderne kristen friskole.

Som bevægelse eller kirkeretning findes de stærke jyder ikke længere. I Uldum sogn gik bevægelsen allerede i 1840’erne op i grundtvigianismen. I de fleste andre berørte sogne begyndte i starten af 1920’erne den udvikling, at mange af den unge generation samledes i ungdomsforeninger og missionshuse under Indre Mission. Den bevægelse havde de ældre generationer i vækkelsen været kritiske overfor som udtryk for en for let og overfladisk kristendom. På lang sigt betød arven fra de stærke jyder, at Indre Mission fik sig en ny højborg i det østjyske.