Trøst når døden kommer

Trøst når døden kommer

Trøst når døden kommer

# Prædiken

Trøst når døden kommer

Guds skaberværk kan være en trøst, når døden banker på.

Det er snart Alle Helgen, hvor vi mindes vores døde. Se gudstjenesten 5. november kl. 16. OBS: der er tilbud om spisning efter gudstjenesten. Tilmelding nødvendig her.

Et kunstværk taler til os - og hvis det er godt, åbenbare det noget for os, eller minder os om noget, vi har glemt. Det største kunstværk der findes, Guds skaberværk, åbenbarer også noget for os. Det åbenbarer for os det allervigtigste, der findes.

Alt i skaberværket forsvinder - det visner, det opløses, det går i stykker. Det er her en kort tid, og så er det her ikke mere.

Det skabte er som æblet, der hænger på æbletræets fine gren og tynger den let mod jorden. Og pludseligt slipper det. Det er blevet for tungt. Det har ikke mere styrken til at holde fast, og det falder mod jorden og lander der. Og langsomt forlader livet det. Det smukke og saftige æble bliver rynket og hullet af råd, insekter og orme, der gnaver sig igennem det engang så smukke æble.

Æblet falder mod jorden. Og jorden opsluger det. Alting i skaberværket bevæger sig mod jorden, og alt bliver opslugt af den. Også mennesket. Hver gang et menneske begraves siger præsten ordene: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jorden skal du igen opstå".

Ligesom æblet falder mennesket en dag mod jorden og bliver opslugt af den. Og hvad mere er der så at sige? Hvad er det skaberværket og dets kunstner fortæller os? Hvilket håb er der, når vi tænker på det rådne æble, der nu er opslugt af jorden? Vi kan ikke engang se, hvor det lå. Men så alligevel. Pludseligt er det der. Håbet. En lille næsten usynlig grøn spire, fuld af liv. Et helt nyt liv og i den lille spire bor allerede et helt nyt æbletræ, fyldt af æbler. I den lille spire åbenbarer vores Skaber hele opstandelsens håb.

Guds kunstværk åbenbare for os noget, som vi måske har glemt, men som vi alligevel fornemmer, i hver fald når vi er mest barnlige. Nemlig at døden ikke har det sidste ord. Men at den kun er som en fødsel, en indgang til et meget bedre sted.

Helga Døssing Bendfeldt

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed